CVR.Nr. 2544 4272.
Borup-IT ApS
Ryeskovvej 22
4140 Borup
Bank: Nordea Erhverv, Køge afd.
Konto: 2293 – 0713 987 743
Telefon: 4052 8083
Mail: info@borup-it.dk
I nedenstående afsnit er de generelle forretningsbetingelser for samarbejde og samhandel med Borup-IT beskrevet.
Generelt Nærværende almindelige forretningsbetingelser er gældende for alle mundtlige og skriftlige aftaler samt kontrakter, som indgås mellem Borup-IT (i det følgende kaldet Selskabet) og Kunden.
Kundens forpligtelser Kunden skal stille alt nødvendigt og relevant materiale til rådighed for selskabets udførelse af opgaven og give Selskabet alle de til opgavens løsning nødvendige oplysninger. Det påligger kunden at informere nøjagtigt og konkret om de fejl og opgaver, som denne ønsker løst og udført af selskabet. Ønsker kunden, at selskabet vurderer fejl og opgavers omfang (fastpris tilbud), kan kunden ikke gøre indsigelse imod omfanget af tidsforbrug og dermed den endelige pris.
Kunden er forpligtet til at informere om forhold, der forsinker og forlænger tidsforbruget på opgaver og projekter. Fører forhold, som kunden er ansvarlig for, til forsinkelser som øger selskabets brug af ressourcer eller påvirker selskabets øvrige planlægning, vil det være kundens ansvar at dække disse omkostninger. Det er udelukkende op til selskabet at vurdere omkostningernes omfang.
Selskabets forpligtelser Selskabet leverer de ydelser, der er nærmere specificeret i parternes aftale med tilhørende bilag. Dette være sig prisoverslag, tilbud eller kontraktdokumenter – afhængig af opgavens omfang.
Pris Selskabet forbeholder sig retten til, til enhver tid, at ændre prisen på et opgave, hvis tidsforbruget overstiger det ved udgangspunktet estimerede tidsforbrug. Dette gælder for alle forhold, hvor kunden påvirker tidsforbruget. Kontrakt- eller aftalesummen og alle priser i øvrigt, herunder timepriser, er angivet inklusiv moms. Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, omfatter estimaterne ikke selskabets udgifter til transport, uddannelse, hosting og forsendelse m.v. Sådanne udgifter opkræves hos Kunden i henhold til separat opgørelse og faktura.
Betalingsvilkår Såfremt der ikke er indgået specifik aftale om særlige betalingsvilkår, er Selskabet berettiget til ved hver måneds udgang at fremsende aconto fakturaer for udført arbejde og eventuelle øvrige udgifter i den forløbne periode. Alle fakturaer skal betales med den aftalte betalingsfrist fra fakturadato. Medmindre andet aftales, er betalingsfristen netto kontant. Ved for sen betaling beregnes morarenter jævnfør Renteloven. Herudover tillægges et rykkergebyr på 100 kr. pr. betalingspåmindelse. Såfremt kunden ikke betaler rettidigt, er selskabet berettiget til med 8 dages skriftligt varsel at standse alle videre arbejder samt at spærre alle serviceaftaler. Såfremt kunden træder i betalingsstandsning; indleder akkordforhandlinger; går konkurs eller lignende, er Selskabet ligeledes berettiget til straks at standse videre arbejder samt at opsige indgåede serviceaftaler.
Ændring af aftalen Såfremt der sker ændringer i opgaven eller opgavens omfang, der ligger udover, hvad der kan anses indeholdt i Selskabets ydelser, er Selskabet berettiget til at kræve eventuelle aftalte afleveringsterminer forlænget, ligesom selskabet er berettiget til at kræve særskilt betaling for ekstra arbejder, arbejde uden for normal arbejdstid på grundlag af de til enhver tid for selskabet gældende timepriser.
Ophavsret og brugsret Selskabet har ophavsretten til al software omfattet af aftalen. Kunden har den fulde brugsret til alle leverancer og ydelser til det antal licensberettigede, som kunden har købt licenser til, såfremt leverancen indeholder software. Kunden har endvidere ejendomsret til alt software, der anskaffes direkte til kundens brug og for kundens regning.
Tavshedspligt Selskabet og selskabets medarbejdere har under og efter projektets gennemførelse pligt til at behandle oplysninger, der modtages om kunden og kundens forretningsforhold, fortroligt. Såfremt kunden ønsker det, underskrives en særskilt fortrolighedserklæring.
Ansvarsbegrænsning Selskabet er erstatningsansvarligt i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for tab som følge af handlinger eller undladelser forårsaget af Selskabet med de nedenfor anførte begrænsninger, som skal gælde, uanset om ansvarsgrundlaget er uagtsomhed eller hviler på andet grundlag:
Misligholdelse Såfremt en af parterne misligholder aftalen, finder dansk rets almindelige regler om misligholdelse, herunder dansk rets almindelige erstatningsregler, anvendelse. Selskabet kan dog ikke gøres ansvarlig for indirekte tab og følgeskader, herunder driftstab, mistet avance, driftsforstyrrelser og lignende.
Force Majeure Såfremt Selskabet ikke er i stand til at levere den aftalte ydelse som følge af forhold, der ligger uden for Selskabet kontrol, herunder brand, oversvømmelse, strejke, lockout, strømsvigt, sygdom, svigtende ydelser og leveringer fra tredjemand, (inklusive tele- og netværksleverandører) eller lignende, skal Borup-IT være frigjort fra de aftalte leveringsforpligtelser, så længe sådan situation består. Borup-IT kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab, kunden måtte lide som følge af ovennævnte og lignende situationer.
Opsigelse Såfremt kunden ønsker at afbryde samarbejdet, skal dette meddeles skriftligt til selskabet. Selskabet er herefter berettiget til at fremsende faktura for alt udført arbejde.
Tvister Aftalen er undergivet dansk ret. Enhver tvist, der udspringer af eller vedrører parternes aftale, herunder aftalens fortolkning og gennemførelse, afgøres af de almindelige domstole i Danmark.
Forsikring Det er altid kundens ansvar, at udstyr der overgives til selskabet er forsikret imod skader og tyveri. Forekommer der fabriksfejl i produkter overgivet til selskabet vil det være kundens ansvar at disse fejl udbedres. Er der brugt tid på opgaven inden fejlen indtræffer vil kunden blive faktureret for den tid der er brugt, uanset det videre forløb. Selskabet kan ikke drages til ansvar for data tab uanset årsag. Det er udelukkende op til selskabet at bedømme hvilke årsager, der skyldes fejl og data tab. Kunden kan ikke gøre indsigelse eller lade tredje part vurdere sagen ej heller kan sagen føres ved domstol.
Indkøb Ved indkøb kan der ikke oplyses nøjagtige priser før varen/varerne er bestilt, da selskabets distributører benytter sig af dagspriser. Ved større indkøb er betalingsfristen dags dato. Selskabet kan kræve, at en del af eller hele beløbet af indkøbet forudbetales.
Privatkunder
Salg til private sker efter bekendtgørelse af lov om køb (købeloven). Den fulde tekst kan læses her.
Info@borup-it.dk
+45 40 52 80 83
© Copyright 2024 | Borup-IT ApS | Alle Rettigheder forbeholdes | Design by Borup WebDesign